Bliv stemmeklar med stemmetræning og behandling

Lyder din stemme, som du gerne vil have den skal lyde?
Og kan den holde til det du gerne vil, den skal kunne holde til?

Din stemme er lige så unik som dit fingeraftryk. Den er en central del af din identitet og af dine muligheder for at kommunikere med omverdenen. Men den er foranderlig. Uanset i hvilket omfang du bruger din stemme, og om det primært er som taler eller du er sanger, kan du træne din stemme så den kan komme til at lyde bedre, og så den i højere grad kan holde til at blive brugt, uden at du bliver træt i stemmen eller hæs. Med andre ord: du kan træne din stemme så du bliver tilfreds med hvordan den lyder, og tilpas med at bruge den – som taler og/eller sanger.


1:1 tilbyder jeg stemmetræning tale/sang, behandling af stemmeproblemer, kropsbehandling for professionelle stemmebrugere samt individuelt tilrettelagte kurser for fagfolk i mine lyse og store lokaler i Århus samt online over Skype. Herudover tilbyder jeg også personlige stemmetræningsvideoer samt mit 21 dages online stemmetræningsforløb "Slut med træt og hæs Stemme" til dig, som foretrækker at kunne træne efter en video, som du kan se på lige præcis det tidspunkt, der passer dig bedst.
Du kan booke tid her


Har du nogle spørgsmål, er du altid velkommen til at ringe til mig på 26258558, eller sende mig en mail på jettedahl@stemmeklar.dk.


Her er hvad nogle af mine tidligere klienter har fået ud af at komme 1:1 hos mig:
"Tusinde tak for god og givende behandling i dag. Men også virkelig tankevækkende. Under workshop i dag kunne jeg mærke en klar forbedring af min volumen – og klarhed i øvrigt. Virkelig fed følelse – at være in charge af min stemme."
Lise, behandling af stemmeproblemer


"Efter at have arbejdet med personlig udvikling i mange år, var jeg lidt gået i stå, men ved et kursus hvor Jette gav nogle tip og tricks til at arbejde med stemmen, besluttede jeg mig for at prøve et forløb hos Stemmeklar. Og sikke en rejse. At få stemmen sat fri, har også sat mig fri. Jeg føler mig meget mere i balance end nogensinde før, og jeg får positive tilbagemeldinger fra andre om hvor tydelig og kraftigt min stemme lyder. Jeg føler at jeg er blevet et helt nyt menneske, hvor jeg kan mærke at andre lytter mere til mig nu, end før. Oven i det har jeg fået mange små tricks, for at hjælpe mig i hverdagen, og en dejlig ærligt feedback på mange af de ting som jeg sommetider før ikke var helt sikker på. Mine allervarmeste anbefalinger af Jette / Stemmeklar til alle som tør at udvikle sig."
Torben, Ingeniør og Projekt leder, stemmetræning/tale


"Siden jeg besøgte dig i april måned har min stemme været stabil.
Jeg har nu gennemført at arbejde 24-7 i 17 dage, med stemmen som det eneste redskab. Den har ikke svigtet mig en eneste gang. Igår havde vi en afsluttende fest, hvor vi sang og dansede og forsøgte at snakke på trods af høj musik. Alt det, som min stemme ikke har kunnet klare de sidste 3 år. Jeg skånede bestemt ikke stemmen, men den holdt. 
Jeg tænker stadig over, hvordan jeg taler, og jeg er bestemt ikke blevet verdensmester i at styre stemmen med vejrtrækningen. Puha det er rigtig svært. Men jeg øver mig og ved, at jeg nok skal blive bedre til det med tiden.
Havde jeg ikke taget turen fra Sønderborg til dig i Århus de 2 gange, havde stemmen ikke holdt til det, jeg har budt den. Jeg er dig meget taknemlig, og skulle jeg på noget tidspunkt få problemer igen, vil du høre fra mig med det samme. Det er fantastisk, det du har gjort for mig".
Lykke, behandling af stemmeproblemer


 


 


 

Få min guide mod hæshed

Det er træls at være hæs, men heldigvis er der mange ting, du selv kan gøre for at undgå hæshed. Jeg har derfor lavet guiden "20 gode råd mod hæshed", som følger med som velkomstgave, når du tilmelder dig mit nyhedsbrev nederst på siden her. Guiden koster kun din mailadresse. Når du tilmelder dig, giver du tilladelse til at dine persondata behandles som beskrevet her.
OBS ! Tilmeldingsfunktionen virker pt ikke. Send mig i stedet en mail på jettedahl@stemmeklar.dk så tilmelder jeg dig manuelt.

21 dages onlineforløb: "Slut med træt og hæs Stemme"

Slut Med Traet Og Haes Stemme

Vil du gerne arbejde helt selv?
"Slut med træt og hæs Stemme" er et online stemmetræningsforløb på 21 dage til dig, der vil slippe af med stemmetræthed og hæshed, så du kan bruge din stemme uanstrengt til det, du gerne vil bruge den til. 

Del med andre