FAQ - Ofte stillede spørgsmål

Har du nogle spørgsmål?
Du er altid velkommen til at ringe til mig eller sende mig en mail, hvis du har spørgsmål, men her nedenunder har jeg samlet nogle af de spørgsmål, jeg oftest bliver stillet, og måske du finder svar her.


Jeg synes ikke min stemme fungerer særlig godt, men den har næsten altid lydt sådan, så er der overhovedet noget at gøre ved det?
Ja! Når du taler eller synger, frembringer du lyden med dine stemmelæber, hvorefter du former lyden med bl.a. dine læber og din tunge. Det er muskler der styrer disse organer, og muskler kan trænes og det samme kan din evne til at styre disse muskler. Så hvad enten du synes din stemme lyder skinger, mumlende, slidt eller noget helt fjerde, så kan du træne din stemme til at lyde bedre. Hvis du er i tvivl om din stemme kan forbedres, så er du altid velkommen til et gratis og uforpligtende stemmetjek.


Jeg bliver hurtigt træt og hæs, når jeg har talt eller sunget. Hvor mange gange skal jeg regne med at komme hos dig?
Nogle kommer hos mig blot en enkelt gang, og andre i et kortere forløb på måske 4-5 gange, før de har opnået den udvikling i deres stemme, som de ønsker sig. Det afhænger kort sagt af hvordan din stemme har det, hvordan du bruger den, og i hvor høj grad du får skabt de nye stemmevaner, jeg hjælper dig med at etablere. Når vis ses første gang kan jeg give dig en fornemmelse af omfanget, og du er altid velkommen til et gratis og uforpligtende stemmetjek, inden du booker din første session. 


Kan jeg få noget ud af en enkelt session hos dig?
Ja! Jeg har aldrig sendt en elev eller klient ud af døren, uden at der er sket en forbedring i stemmen, og uden at den enkelte har fået nogle redskaber med sig hjem, til selv at kunne fortsætte den gode udvikling i stemmen.


Jeg har været hæs længe nu. Skal jeg forbi en ØNH læge inden jeg kommer til dig?
Nej, det behøver du ikke. Når du kommer hos mig, skal jeg nok vurdere om det vil være hensigtsmæssigt at du tager forbi en ØNH læge, men det vil altid være op til dig.


Min stemme fungerer egentlig godt, men jeg bliver meget nemt nervøs, når jeg skal tale eller synge foran en forsamling, og så begynder min stemme at ryste. Er det noget du kan hjælpe mig med?
Ja, når vi skal tale eller synge foran en forsamling, eller i andre pressede situationer, er det særligt vigtigt at være bevidst om hvordan du bruger din stemme og dit åndedræt, så du oplever at have kontrollen over din stemme, så du kan tale og synge uden at stemmen kommer til at ryste. Derudover arbejder vi også med kropssprog og stemmeføring, som er vigtige redskaber, hvis du bliver nervøs, når du står foran en forsamling. Nogle bliver også let nervøse over at skulle tale eller synge foran mig, men her skal du vide at mit mål er altid at skabe en tryg og tillidsfuld ramme for min undervisning, hvor der er plads til at prøve sig frem, fejle, og i passende mængder at få udfordret sin comfortzone.


Jeg vil gerne have en 1:1 session eller et 1:1 forløb, hvad gør jeg nu?
Du kan booke en tid lige her. Eller du kan enten sende mig en mail på jettedahl@stemmeklar.dk, eller ringe til mig på 26258558, så aftaler vi en tid. Du er både velkommen til at booke en enkelt tid eller flere, og det er helt op til dig hvilket tidsinterval du ønsker imellem. Nogle foretrækker 1 uge, andre 4 uger, og endelig er der også nogle, der kommer en gang hver halve år for lige at få pudset teknikkerne af, og for at få fyldt nyt på træningsprogrammet. Hvis du ønsker en session eller et forløb hos mig, men gerne først vil høre hvordan jeg vil gribe arbejdet an med din stemme, eller hvis du er i tvivl om jeg kan hjælpe dig, så er du velkommen til først at booke et gratis og uforpligtende stemmetjek.


 


 

Vil du forbedre din stemme?

Book tid til en 1:1 session hvor vi tager udgangspunkt i lige præcis dine stemmemæssige udfordringer og ønsker. Husk, du er altid velkommen til et gratis og uforpligtende stemmetjek først.
Book online, send mig en mail, eller ring til mig.
Mail: jettedahl@stemmeklar.dk
Mobil: 26258558

 

Få min guide mod hæshed

Det er træls at være hæs, men heldigvis er der mange ting, du selv kan gøre for at undgå hæshed. Jeg har derfor lavet guiden "20 gode råd mod hæshed", som følger med som velkomstgave, når du tilmelder dig mit nyhedsbrev nederst på siden her. Guiden koster kun din mailadresse. Når du tilmelder dig, giver du tilladelse til at dine persondata behandles som beskrevet her.

Del med andre