Podcast #2: STEMMEN

Har du prøvet at slukke for radioen eller lydbogen, fordi der var en stemme, som du simpelthen ikke kunne holde ud at høre på?


Sammen med Birgitte Stougaard Pedersen, der er forsker inden for især den digitale lydbog, medvirker jeg, som praktikeren der til hverdag hjælper både talere og sangere med at få deres stemme til at lyde bedre, og kunne holde til mere, i Radio4's program "Kraniebrud".


Et spændende møde!
Og virkelig spændende at høre Birgittes tanker om stemmen i samtaler mellem mennesker, men især om stemmen i kunsten.


Hvordan præger oplæserens stemme fx din oplevelse af fortællingen i en lydbog? Og hvad skal en god lydbogs stemme egentlig kunne?


Cirka 20 minutter inde i udsendelsen, kommer jeg ind og taler om hvordan stemmen helt praktisk virker, hvad den kan, og hvordan vi kan træne den.
Og lidt senere i udsendelsen, det jeg synes der er det allermest spændende ved stemmen:


Nemlig hvordan stemmen er et personligt og autentisk udtryk for den vi er, hvis vi tør ikke at lyde som alle andre 🙌


Og stemmer med personlighed er der masser af klip med undervejs i udsendelsen. Du hører alt fra Thomas Windings bløde stemme til Yahya Hassans næsten råbende stemme. Fra Jørgen Leths nasale stemme til Maggie Wheelers (hende med "Oh. My. God." replikken i serien "Friends"!) endnu mere nasale (eller i virkeligheden "twangede" stemme som lyder nasalt) stemme!


👂Tryk herunder og lyt med hvis du er nysgerrig!


PS. OG hvis du vil høre hvor hurtigt en stemme kan gå fra at lyde skrattende til klar, UDEN at du rømmer dig! Det har jeg skrevet mere om i det nyhedsbrev jeg lige har sendt ud.
For hvis vi først begynder at rømme os, så kan vi være helt sikre på, at trangen fortsætter med at være der. Og at vi slider på stemmen 🗣

Vil du vide mere?

På min Blog finder du flere indlæg, videoer og guides. Vil du have mere, så tilmeld dig mit nyhedsbrev nederst på siden her, og modtag samtidig min guide: "20 gode råd mod hæshed" som velkomstsgave. Når du tilmelder dig, giver du tilladelse til at dine persondata behandles som beskrevet herDu kan også følge med inde på min facebookside

Blog Og Oevelser Redigeret Stoerrelse

Del med andre