Blog #1: "Mister jeg min personlige lyd?"

M


ister jeg min personlige lyd? Dette spørgsmål stillede en sanger og sangskriver mig for nylig i hans første session hos mig. Jeg forstår godt at jeg blev stillet spørgsmålet, og jeg synes det er så relevant et spørgsmål, at jeg vil tage det op her på min blog som mit første indlæg. Ikke kun for at svare konkret på spørgsmålet om man mister sin personlige lyd gennem et træningsforløb hos mig, men fordi jeg synes spørgsmålet er vigtigt at forholde sig til, for alle der arbejder med stemmen.



For mig som stemmetræner og behandler af stemmeskader, er der ikke noget jeg har mere respekt for, og som jeg finder mere interessant, end netop den enkeltes personlige lyd. Mit mål med et trænings- eller behandlingsforløb er derfor altid at få styrket den enkeltes frihed til at forme sin lyd, og det opnår jeg ved at eliminere forhindringerne der begrænser denne frihed. Det kan være at den enkelte ikke har den kraft i stemmen som han/hun ønsker at udtrykke sig med, at vedkommende har en meget skarp klang i stemmen og ønsker et blødere udtryk i lyden, eller at vedkommende simpelthen må begrænse sit stemmebrug pga hæshed eller smerter i stemmen. Ofte er det et samspil mellem et dårligt fungerende åndedræt og uhensigtmæssige muskulære spændinger, der skaber forhindringerne. Derfor arbejder jeg med at få det fysiske fundament for stemmen styrket, så stemmen funktionelt kan mestre de krav og ønsker, som den enkelte har til sin stemme og sit udtryk.


Hos min klient, der stillede mig spørgsmålet, lå de uønskede forhindringer primært i kompensatoriske spændinger i svælgsnøremusklerne omkring struben. Disse spændinger har for ham betydet, at han gennem mange år har måtte begrænse sit stemmebrug pga stemmetræthed og smerter, og samtidig har han skulle acceptere en begrænsning i sit personlige udtryk, da spændingerne bl.a. også har betydet problemer med at nå tonerne i højden. Vi startede derfor vores forløb med at jeg præcist udredte i hvilke svælgsnøremuskler de kompensatoriske spændinger lå. Samtidig med en afhjælpning af de spændinger, trænede vi åndedrættet og koblingen med stemmedannelsen, sådan at strubemusklerne kunne få den støtte de har brug for, for at  stemmen kan yde mere og klinge friere, også i højden.



I min træning og behandling af ham, såvel som mine andre klienter, går jeg altså bevidst ikke ind og ”lærer” klienten bestemte stemmekvaliteter, for at opnå styrkelsen af vedkommendes frihed til at forme sin lyd. I stedet hjælper jeg vedkommende ved at bane vejen for at klienten selv kan udforske de utallige muligheder for lyden i sin stemme, så resultatet bliver en personlig lyd. 



Når jeg arbejder på denne måde, oplever jeg ikke sjældent at en klient udvikler sine ønsker til lyden i takt med at vedkommende oplever et større stemmemæssigt potentiale og en større frihed i selve stemmebrugen. For et par måneder siden kom en af mine andre sangelever og fortalte, at han til sin egen overraskelse pludselig havde hørt sig selv lægge vibrato på sin klang, og at han syntes det gav noget han kunne lide i sin personlige lyd. Han oplevede det som om, at fordi han indtil nu havde haft så meget stemmetræthed forbundet til brugen af sin stemme, ikke før havde haft overskud til at lege så meget med sin lyd som nu, hvor han kunne bruge sin stemme langt mere ubesværet. 


Så ja, svaret på spørgsmålet ”mister jeg min personlige lyd?”, er helt enkelt for mig at komme med: Nej, du mister ikke din personlige lyd gennem et trænings- eller behandlingsforløb hos mig. Tværtimod vil du opleve en større frihed til at forme din personlige lyd som du ønsker den.


Er du i tvivl om jeg er den rette til at til at arbejde med dig og din stemme? Du er altid velkommen til at ringe til mig for at få en snak, eller velkommen til at booke et gratis og uforpligtende stemmetjek. Inde på siden Jette Dahl, kan du læse andre sangeres oplevelser af min undervisning.


De bedste hilsner Jette


 


 


 


 


 

Vil du forbedre din stemme?

Book tid til en 1:1 session hvor vi tager udgangspunkt i lige præcis dine stemmemæssige udfordringer og ønsker. Husk, du er altid velkommen til et gratis og uforpligtende stemmetjek først.
Book online, send mig en mail, eller ring til mig.
Mail: jettedahl@stemmeklar.dk
Mobil: 26258558

 

Vil du vide mere?

På min Blog finder du flere indlæg, videoer og guides. Vil du have mere, så tilmeld dig mit nyhedsbrev nederst på siden her, og modtag samtidig min guide: "20 gode råd mod hæshed" som velkomstsgave. Når du tilmelder dig, giver du tilladelse til at dine persondata behandles som beskrevet herDu kan også følge med inde på min facebookside

Blog Og Oevelser Redigeret Stoerrelse

Del med andre