Podcast #1: Hvad er den mest eftertragtede stemme?

En af de varme dage i juni måned, havde jeg besøg af en journalist, der gerne ville lave en podcast med mig, med udgangspunkt i mit kursus, "Stemmen - dit vigtigste redskab", som jeg uger forinden, havde holdt hos Finansforbundet.
Og fordi alt blev optaget, var vi nød til at slukke for min aircondition i klinikken, så den ikke larmede som baggrundsstøj. Det var sidst på eftermiddagen og solen stod lige ned gennem ovenlysvinduerne. Om man kan høre på udsendelsen hvor meget vi begge svedte tran, ved jeg ikke, men det var dæleme udfordrende at sige noget klogt i den varme!


1,5 time sammen med hende er blevet klippet ned til blot 10 minutter og 42 sekunder, og jeg tror faktisk næsten alle hendes spørgsmål er kommet med, så nogle af svarene er der blevet klippet godt og grundigt i.
Men nu er jeg jo heller ikke typen, der fatter mig i korthed, så selvom jeg synes svarene nok er blevet klippet lidt rigeligt i, så var det måske også nødvendigt ;-)


Men - prøv at lægge mærke til, hvad det gør, at der er så kort pause mellem mine svar og hendes spørgsmål!
...har du tid nok, til at nå at tage det ind hun spørger om, eller til at fordøje det jeg svarer?


Fordi udsendelsen er klippet så meget i, som den er, er det ikke kun tale der er klippet ud, men også de naturlige pauser mellem mine svar og hendes spørgsmål. Og faktisk er endda de naturlige pauser midt i mine svar, også klippet ud mange steder, så det næsten lyder som om jeg afbryder mig selv.  


Og sådan kommer vi i virkeligheden også tit til at tale. Vi glemmer pauserne og vigtigheden af pauserne. Men det er der, vi som lytter fordøjer det vi lige har hørt, og der vi bliver klar til at tage det næste ind.
Så skal vores budskaber stå stærkt, skal vi give dem plads.


Hvis du, trods manglende pauser, er nysgerrig på, hvad jeg svarede på hendes mange spørgsmål, så lyt med. Og hvis du gerne vil have uddybet nogle af svarene, så er du velkommen til at skrive til mig på jettedahl@stemmeklar.dk


Lyt til Finansforbundets podcast: "Wauw, er det sådan min stemme lyder?" lige her.
Du kan naturligvis også finde denne podcast inde i iTunes. 


De bedste hilsner Jette Dahl 

Vil du vide mere?

På min Blog finder du flere indlæg, videoer og guides. Vil du have mere, så tilmeld dig mit nyhedsbrev nederst på siden her, og modtag samtidig min guide: "20 gode råd mod hæshed" som velkomstsgave. Når du tilmelder dig, giver du tilladelse til at dine persondata behandles som beskrevet herDu kan også følge med inde på min facebookside

Blog Og Oevelser Redigeret Stoerrelse

Vil du forbedre din stemme?

Book tid til en 1:1 session hvor vi tager udgangspunkt i lige præcis dine stemmemæssige udfordringer og ønsker. Husk, du er altid velkommen til et gratis og uforpligtende stemmetjek først.
Book online, send mig en mail, eller ring til mig.
Mail: jettedahl@stemmeklar.dk
Mobil: 26258558

 

Del med andre