Blog #21: Din STEMME kan ikke fylde mere, end du giver dig SELV lov til at fylde

Din STEMME kan ikke fylde mere, end du giver dig SELV lov til at fylde!


Ja, jeg kan lære dig hvordan du med din krop og dit åndedræt får gennemslagskraft og power i din stemme.


Men du, skal give dig selv lov til at fylde.


For hvor meget plads din stemme får lov til at fylde, handler om hvor meget plads, du giver dig selv lov til at fylde.
For når vi lader vores stemme komme ud med styrke og gennemslagskraft, hvad end vi taler eller synger, så er det ikke kun vores stemme, der får mere plads, det er også os selv:


Vi bliver tydeligere hørt.
Og dermed også tydeligere set.


Og for at din stemme ikke bliver træt eller hæs, så er det nødvendigt, at din stemme kan passere frit gennem din hals og ud, uanset lydstyrke.
Og hvis du står i en situation, hvor du har brug for at tale højt, måske fordi du står i et lokale med masser af støj, og derfor er nød til at hæve din stemme. Men faktisk ikke bryder dig om at tale så højt, og altså blive hørt og dermed fylde i rummet, så kan du meget nemt komme til at spænde omkring stemmen og derfor blive hæs eller anstrengt i stemmen.
Man kan sige, at du kommer til at lægge en dæmper på din stemme, ved at lukke af i halsen.


Og der er faktisk mange mennesker der har det svært ved at lade deres stemme og dem selv fylde i rummet.


Ikke sjældent har jeg klienter, der kommer fordi de gerne vil have mere gennemslagskraft og altså volumen på deres stemme, men når de så lærer hvordan de får det, og stemmen bliver i stand til det, ja så er der noget i dem, der holder stemmen tilbage, sådan at deres stemme ikke får lov til at passere frit gennem halsen og ud.


Hvis du gerne vil have mere gennemslagskraft i din stemme - hvad end du savner power i din stemme når du taler eller synger - så behøver du ikke at være der endnu, hvor du tør fylde alt det, du fylder.
Processen hjælper dig derhen. Og jeg hjælper dig gerne derhen.


Men det starter med, at du giver dig selv lov, til at komme derhen, hvor din stemme lyder med gennemslagskraft og power.


De bedste hilsner Jette Dahl

Vil du vide mere?

På min Blog finder du flere indlæg, videoer og guides. Vil du have mere, så tilmeld dig mit nyhedsbrev nederst på siden her, og modtag samtidig min guide: "20 gode råd mod hæshed" som velkomstsgave. Når du tilmelder dig, giver du tilladelse til at dine persondata behandles som beskrevet herDu kan også følge med inde på min facebookside

Blog Og Oevelser Redigeret Stoerrelse

Vil du have en bedre stemme?

Book tid til en 1:1 session hvor vi tager udgangspunkt i lige præcis dine stemmemæssige udfordringer og ønsker. 
Book online, send en mail, eller ring til mig.
Mail: jettedahl@stemmeklar.dk
Mobil: 26258558

 

Del med andre