Blog #8: Repræsenterer din stemme dig, som du gerne vil fremstå? Få mere liv i din stemmeføring

Repræsenterer din stemme dig, som du gerne vil fremstå?
Om vi bryder os om det eller ej, så er det ikke kun ordene, vores lyttere er opmærksomme på, når vi taler. Vi lægger mindst lige så meget mærke til hvordan ordene bliver sagt, som hvilke ord der bliver sagt. Og hvordan ordene siges, har en enorm stor betydning for, hvor opmærksomt vi lytter. Men ikke nok med det, så danner vi os også et indtryk af personen, ude fra hvordan vedkommende taler. Det kan være frustrerende, hvis man oplever at ens stemme ikke repræsenterer den, men virkelig er.
Du føler dig måske som en meget handlekraftig person, men hvis din stemme lyder svag og mumlende, er det næppe det indtryk, du giver af dig selv som person, når du taler.
Men omvendt betyder det også, at du ved at arbejde med din stemmeføring, bevidst kan arbejde med det indtryk andre får af dig, når du taler. 


Inden jeg giver dig et helt konkret redskab til at få mere energi og liv i din stemmeføring, vil jeg præsentere dig for en klient, lad os kalde ham Martin. Han skrev for nogen tid siden til mig: ”Jeg er ledig og er til mange jobsamtaler. Jeg får at vide at jeg siger de rigtige ting, men det hænger ikke sammen med min stemme, der er uden liv og ikke overbevisende. Kan du hjælpe mig?”
Martin tog 1:1 forløbet, ”Tal så du bliver hørt og forstået”, og da jeg mødte ham ved hans første session, fik jeg et indtryk af en venlig, rolig, lidt forsigtig men meget engageret person. Men da jeg så bad ham om at præsentere sig selv, som han gør ved jobsamtalerne, så fik jeg et noget andet indtryk. Hans tale lød som en monoton remse, hvor jeg ikke rigtig bed mærke i noget af det han sagde, og hvor jeg faktisk skulle koncentere mig, både for at forstå ordene og for ikke at miste opmærksomheden.


Sagt helt ærligt: havde jeg været en arbejdsgiver, ville jeg måske ikke have tænkt, at han kunne noget særligt, for det lød næsten ligegyldigt, når han talte om sig selv. 


Og nu til det konkrete og effektive værktøj!
Martin og jeg arbejdede derfor med at få mere liv, tydelighed og sikkerhed i hans stemmeføring, så han kunne fremstå som den engagerede medarbejder han er.
Og en af de mange ting vi arbejdede med, var betoninger:



  1. Prøv at sige denne sætning: ”Jeg vil ønske dig en rigtig god dag”

  2. Sig nu samme sætning, hvor du betoner et af ordene: ”Jeg vil ønske dig en RIGTIG god dag”

  3. Og denne udgave: ”JEG vil ønske dig en rigtig god dag”


Kan du høre hvordan udtrykket ændrer sig, alt efter hvilket ord, du betoner?Og hvordan betoningerne giver din stemmeføring mere liv? Hvis du har svært ved at høre det, så se min video hvor jeg selv laver øvelsen, der kan du helt sikkert høre hvilken forskel betoningerne gør. Du finder videoen lige her på youtube.
Hvis du er sanger, så prøv også at synge en linje fra en sang, hvor du lægger betoningerne forskelligt, og læg mærke til hvordan de også er med til at underbygge de rytmiske lag i musikken. 


Hvad er vigtigt for dig at få sagt?
Uden betoninger bliver tale monoton og uvedkommende. Men når du betoner de ord, der er de vigtigste for dit budskab, guider du lytterne til at bide mærke i det, du siger, så du i større grad fastholder deres opmærksomhed, når du taler. 


Når du øver dig i at få flere betoninger ind i din tale, så kan det i starten måske føles lidt kunstigt, men bliv endelig ved med at øve dig, så vil det efterhånden falde dig helt naturligt.
Du kan både øve dig ”live”, når du taler med andre, og du kan øve dig derhjemme, hvor du finder noget tekst du kan læse højt. Rigtig gerne en tale eller et oplæg, du alligevel skal holde.
Og støder du undervejs på ord i din tekst, som du nu kan se slet ikke er vigtige, så pil dem endelig ud. Hvis du ikke selv synes dine ord er vigtige at få sagt, så vil dine lyttere heller ikke synes det er vigtigt at høre efter. 


God træningslyst!


De bedste hilsner Jette


 

Vil du vide mere?

På min Blog finder du flere indlæg, videoer og guides. Vil du have mere, så tilmeld dig mit nyhedsbrev nederst på siden her, og modtag samtidig min guide: "20 gode råd mod hæshed" som velkomstsgave. Når du tilmelder dig, giver du tilladelse til at dine persondata behandles som beskrevet herDu kan også følge med inde på min facebookside

Blog Og Oevelser Redigeret Stoerrelse

1:1 stemmetræning

Ønsker du større gennemslagskraft i din stemme, når du taler? Eller ønsker du en bedre klang, når du synger? Book en 1:1 session hvor vi tager udgangspunkt i din stemme og dine ønsker og mål. Læs mere her om tale/stemmetræning og sangundervisning.
Mail: jettedahl@stemmeklar.dk
Mobil: 26258558

Del med andre