Blog #17: Det er ikke så underligt, at din stemme nemt kan blive træt eller hæs...

Det er ikke så underligt, at din stemme nemt kan blive træt eller hæs...
For sådan ser dine stemmelæber ud!

Lige der midt i luftrøret, bag ved fremspringet på din skjoldbrusk, sidder de som to læber, der kan lukke og åbne, hvorved din udåndingsluft sættes i svingninger og bliver til lyd, når du taler eller synger.

Ret så simpelt.
Og vanvittigt fascinerende. For de er i gennemsnit kun 1,4 cm lange!
Lidt kortere hos kvinder, og lidt længere hos mænd. 
Men det mest fascinerende er, at disse små stemmelæber lukker og åbner flere hundrede gange i sekundet! 

Jeps, den er god nok:
Hvis du som kvinde taler, lukker og åbner de omkring 250 gange i sekundet.
Er du mand nøjes de med at svinge omkring 125 gange i sekundet. Jo lysere tone du taler eller synger, jo flere svingninger. Og dette arbejde kræver både smidighed og styrke. 

SÅ det er ikke så underligt, at din stemme nemt kan blive træt eller hæs, hvis du ikke bruger den hensigtsmæssigt, vel?

Faktisk er det svært ikke at blive forundret over, at stemmen overhovedet virker! At den kan holde til at blive brugt, og at den kan blive god igen, hvis den er blevet overbelastet og slidt, når bare den får den rette behandling og genoptræning.

Er du i tvivl om du bruger din stemme hensigtsmæssigt, eller om du overbelaster den, når du taler eller synger?
- og om din stemme kan blive god igen?
Så kom forbi til et gratis og uforpligtende stemmetjek, hvor jeg hører din stemme, og vi får en snak om hvordan din stemme kan få mere klang, styrke og udholdenhed. Du kan booke din tid lige her.


De bedste hilsner Jette Dahl

 

Vil du vide mere?

På min Blog finder du flere indlæg, videoer og guides. Vil du have mere, så tilmeld dig mit nyhedsbrev nederst på siden her, og modtag samtidig min guide: "20 gode råd mod hæshed" som velkomstsgave. Når du tilmelder dig, giver du tilladelse til at dine persondata behandles som beskrevet herDu kan også følge med inde på min facebookside

Blog Og Oevelser Redigeret Stoerrelse

Vil du forbedre din stemme?

Book tid til en 1:1 session hvor vi tager udgangspunkt i lige præcis dine stemmemæssige udfordringer og ønsker. Husk, du er altid velkommen til et gratis og uforpligtende stemmetjek først.
Book online, send mig en mail, eller ring til mig.
Mail: jettedahl@stemmeklar.dk
Mobil: 26258558

 

Del med andre